Richard Winther – Grafik Retrospektiv

GrafikGalleriet, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved åbner lørdag d. 4. marts kl. 14 en udstilling med grafik af billedkunstneren Richard Winther.

Skrevet af: Jan Kiowsky

Der er nok ikke nogen tvivl om, at Richard Winther i hele sit kunstnerliv har gennemlevet og afprøvet alle de genrer og tendenser, der findes i den nyere danske kunsthistorie. Altså lidt af en legende.

Den aktuelle retrospektive udstilling viser ca. 220 af hans grafiske værker spændende fra 1945 til 2007.
Desuden nogle bemærkelsesværdige keramiske arbejder.

Der er tale om en udstilling dels af rent museale værker, dels af en stor del værker til salg.

Richard Winther eksperimenterede på fuld drøn, også med film og fotografi og også med keramik. Hvilket der også er eksempler på, på udstillingen.

Vi i Grafisk Værksted/ GrafikGalleriet er stolte over, at det er lykkedes, i samarbejde med hans søn Tobias Winther, at stable denne udstilling på benene.

Udstillingen er åben 4. marts-30. april – to-søn kl. 12-17. Fri entré.