Forårsudstilling

Aktuel Udstillingen  GrafikGalleriet, Næstved

Forårsudstilling, 7.maj-2. juli

Forårsudstilling i GrafikGalleriet – fyldt til bristepunktet med grafik. Aldrig før så mange deltagere og værker på én gang i GrafikGalleriet. GrafikGalleriets næste udstilling, FORÅRSUDSTILLING, 7. maj – 2. juli,  er en åben udstilling for grafisk værksteds medlemmer – åben på den måde, at den er uden begrænsninger m.h.t. deltagere, grafisk teknik, tema etc.

Her har 65 af værkstedets medlemmer valgt at deltage med godt 125 grafiske tryk, som repræsenterer de fleste grafiske teknikker i et broget mangefold af farver, størrelser og motivvalg. Det er mange værker i det lille galleri, hvor ophængningen kommer til at minde om ældre tiders franske saloner.

Fernisering finder sted søndag den 7. maj kl. 14, og udstillingen åbnes af kulturudvalgsformand Linda Frederiksen, Næstved Kommune.