CORPUS Medlemsudstilling, 11.jul-30.aug

11168890_1633522960194844_6703055715004609652_n

GrafikGalleriet, Grønnegades Kaserne, Næstved åbner d. 11. juli kl. 14 en ny udstilling.

Den har fået navnet CORPUS – altså en temaudstilling der fabulerer over begrebet KROP.

9 medlemmer fra Grafisk Værksted\ Næstved, alle professionelle og anerkendte kunstnere,(bosat både i ind- og udland), er blevet inviteret til at udstille grafik, og i den seneste tid har de arbejdet løs med at trykke nye grafiske værker.

De deltagende kunstnere er:

– Maj-Britt Boa – fotogravure
– Poul Frederiksen – fotogravure/tyl/glas
– Christian Hillesø – pigmentprint
– Jan Kiowsky – fotogravure
– Pernille Mejslov – Fotogravure/collage
– Tine Meyer – fotogravure
– Martin R. Olsen – pigmentprint
– Simon J. Simonsen – træ/skabelontryk
– Line Skywalker – mixed media

Der venter galleriets gæster en meget varieret udstilling, hvor der vises alle former for udtryk – også grafik som rykker ved grænserne for de grafiske muligheder.

Desuden er CORPUS-temaet af udstillerne blevet opfattet og behandlet meget bredt.

Samtidigt med at der vises grafik i GrafikGalleriet er de besøgende velkomne til også at aflægge det grafiske værksted en visit.
Værkstedet ligger ved siden af galleriet og der er stor mulighed for at se, hvor der arbejdes med de forskellige teknikker.

Udstillingen er åben to. – søn. kl. 12-17. Gratis adgang.

Som et ekstra incitament er der arrangeret en koncert med Karsten Vogel, komponist/saxofon – Klaus Menzer, guitar, Lone Semler, keyboard/vokal lørdag d. 15. august kl. 14. og det er gratis.

Venlig hilsen

Jan Kiowsky

mboa4 001jank 001